Forside

Velkommen til Davids Engle

Davids Engle er en lille livsstilsbutik med gamle ting og sager. Her kan du finde håndplukket retro og vintage, der giver kant og personlighed til dit hjem, dit sommerhus eller din kolonihave.
Davids Engle er baseret på glæden ved gamle tings patina og unikke udtryk, og de ting vi køber ind til vores butik, er altsammen ting vi gerne selv vil eje.
Vi finder vores ting på loppemarkeder rundt omkring i Danmark og Sverige. Nogle ting står flot i al deres ælde, men vi er ikke bange for at male de gamle møbler i en knaldfarve, hvis vi vurderer, at det er det rigtige. Nogle af de møbler, der tidligere blev afsyret, var slet ikke beregnede til at stå rå og umalede, så en gang maling giver dem nyt liv og gør dem mere tidssvarende, så de passer i den moderne bolig. 
Desuden har vi rigtig mange fine ting til børn - både her på siderne, men også i butikken, hvor vi har indrettet et børneværelse med gamle udtrækssenge og eventyrlamper. Total Lille Per-stemning.

Det meste af det vi har er unika, og der findes kun den ene, så hvis du ser noget du kan lide og kunne tænke dig at købe, så skriv til os og reservér varen, så risikerer du ikke at gå forgæves.

Nye varer og sidste nyt
Butikken nærmest bugner af nye varer, og jeg skal igang med at male og sætte i stand, og der er rigeligt at tage af, i stabelen af unikke møbler, der bare lige skal have "lidt slik", for at blive helt unikke og fantastiske. Men der er også en del, der er allerede nu står klar i butikken - både til børneværelserne og resten af boligen. Kig f.eks. forbi og se de skønneste retrorullegardiner i storblomstret stof i henholdsvis gyldne/orange og lilla/lyserøde farver, eller de to store Heiberglamper i hvidt porcelæn, der vil se fabelagtige ud kombineret med et par lampeskærme i Liberty fra By Ida Marie.
Alle de fine ting bliver naturligvis lagt på siderne her i løbet af de næste dage. 

Lørdagsåbent og dankort
Bemærk, at vi holder søndagslukket og lørdagsåbent.
Desværre driller vores nye dankort, noget med en simkortfejl, så terminalen skal byttes. Heldigvis forventer vi, at vi har en ny terminal og kan modtage dankort fra på onsdag.

Blog
Så er der kommet gang i vores blog. Klik ind på
www.davidsengle.blogspot.com
og følg med i vores liv og færden med butikken som omdrejningspunkt.

Vin
Som noget helt nyt er vi blevet forhandlere af nogle dejlige mousserende hvidvine: ”Clairette de Die” samt
"Cremant de Die" og "Clairette de Die Brut", der laves på champagnemetoden. 
Kig under "Lidt om os" for mere information om de skønne dråber - vi har smagt dem.

Facebook-konkurrence
Davids Engle er på Facebook, så gå ind og tryk "Synes godt om", hvis I har lyst til at være opdateret på nye varer og tiltag i butikken, samt deltage i konkurrencen om et gavekort til butikken til en værdi af 250 kr.
Vinderen findes, når vi når de 100 fans - vi er halvvejs.

By Ida Marie
Og så er der alle de dejlige ting fra By Ida Marie. Der er opslagstavler, børnetøj, lampeskærme, pudebetræk, babysengesæt og bøjler - ALT syet i de lækreste originale Libertystoffer i alle mulige farver og mønstre. Tjek det hele ud i kategorien "Lidt om os".
Se også By Ida Marie på Facebook.

Butikkens aktuelle åbningstider vil altid fremgå under "Kontakt"

Ole & Kate








Davids Engle - Hesseløgade 1 - 2100 København Ø - mobil 2441 0724